Massivt politiopbud til Brøndby-kamp

Nørregade i Odense laves om til sikret fanzone, når OB tager imod Brøndby i Superligaen på søndag.

Fyns Politi vil gerne have den roligst mulige afvikling af kampen mellem OB og Brøndby, der spilles søndag aften i Odense.

Derfor bliver der oprettet en fanzone, hvor tilhængere kan varme op til kampen under ordnede forhold. Det betyder at Nørregade bliver lukket for gennemgående trafik søndag fra 14.30 - 18.00.

-Vi har rigtig gode erfaringer med at omdanne Nørregade til en fanzone, hvor der kan varmes op til kampen. Der er rigtig god plads til de mange fans til at holde den festlige optakt, de gerne vil have op til kampstart klokken 19.00, siger politiinspektør Bjarne Sørensen.

Betjente i gule veste

Fra politiets hjemmeside.
Fra politiets hjemmeside.
Foto: Fyns Politi

Politiet forventer mange fans. Både blå- og hvidstribende men også rigtig mange tilhængere af udeholdet Brøndby. Derfor vil der også være betjente i gule veste til stede både i og udenfor zonen.

- Vi vil fra Fyns Politi gøre vores bedste for at sikre, at det bliver festlig og god fodboldsøndag. Derfor vil vi være synligt til stede både før, under og efter kampen. Vi vil også løbende kommunikere til både fans og andre interesserede om situationen på Twitter, siger Bjarne Sørensen.

Du kan følge Fyns Politi på Twitter @FynsPoliti - kampen kan du se på Odense Stadion fra klokken 19.00.

Oversigt

    Oversigt