Medhjælpere passer børn alene

Nogle børn vil blive passet af pædagogmedhjælpere, når pædagogerne strejker fra på mandag. Men ikke i Odense kommune.

Ni ud af de 15 strejkeramte kommuner vil tilbyde børnepasning i et begrænset omfang, selvom langt de fleste pædagoger og ledere strejker. I nogle kommuner vil det udelukkende være pædagog-medhjælpere, der passer børn.

Men Odense Kommune har valgt helt at lukke for børnepasning. Det samme har Bornholm, Guldborgsund, Egedal, Kolding og Hjørring Kommune.

Men mens flere kommuner agter at lukke institutioner, hvor der
ikke er pædagoger eller ledere til stede, er man også klar til
at lave kreative krumspring i Rudersdal Kommune.

- Der er ikke noget, der forbyder os at køre videre med medhjælpere, siger institutionschef Dorthe Bloch, der dog kun agter at lede institutioner fra rådhuset, hvis de tilbageværende pædagogmedhjælpere har en vis erfaring.

De 15 kommuner er dog bevidste om, at holde pædagog-medhjælpernes opgaver inden for det jobbeskrivelsen tillader.

Oversigt

    Oversigt