Menighedsråd vil lukke kirker

Præster, menighedsråd og minister er enige om, at der bør være færre folkekirker i Danmark.

Mange tror kirker er fredede for nedrivning, men sådan forholder det sig ikke, fortæller Michael Andersen, overinspektør ved Nationalmuseet.

De seneste år er stribevis af skoler, biblioteker, plejehjem og sygehuse blevet lukket, mens landets 2354 kirker ikke er blevet rørt.

Men det skal der laves om på, mener formanden for menighedsrådene i Danmark. Folkekirken skal følge med udviklingen, og de ni kirker, der er blevet lukket siden 1849, er for lidt.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi bliver nødt til at lukke kirker for at holde kirken levende. Pengene skal bruges på et aktivt menighedsliv og ikke på at lade en maskine køre i tomgang, siger formand Inge Lise Pedersen.

- Når kirkegangen er så dårlig, at der næsten er mere personale end kirkegængere, bliver vi nødt til at tage fat på den ømtålelige proces og lukke kirker, tilføjer hun.

Et af de steder i landet, hvor der er flest kirker per indbygger, er Langeland. Her er der hele 20 kirker til øens 13.500 beboere.

Dertil kommer, at tidligere undersøgelser har vist, at tre ud af fire danskere aldrig eller næsten aldrig går i kirke. Mindre end 2,5 procent af befolkningen benytter kirken ugentligt.

Også hos Den danske Præsteforening efterlyser formand Per Bucholdt Andersen et bedre brug af kirkens ressourcer.

- Der kommer ikke så meget ind i kirkeskat, når befolkningstallet falder eller arbejdsløsheden stiger, siger han og tilføjer:

- Hidtil har det været op til det enkelte menighedsråd, hvis en kirke skal lukke. Men i øjeblikket er et forslag i høring, der vil fjerne beslutningen fra menighedsrådet og dermed gøre det lettere at lukke kirker.

Kirkeminister Manu Sareen (R) melder sig over for Fyens Stiftstidende ligeledes positiv over for idéen om at lukke flere kirker landet over.

Oversigt

    Oversigt