Mere tid til politik i Odense Byråd

Politikerne skal bruge mere tid på politik og mindre på diverse bestyrelser. Odense Byråd rydder nu op i medlemmernes mange bestyrelsesposter, som de er udpeget til at sidde i. Det sker i forbindelse med Odense Kommunes ændring af forvaltningsstrukturen næste år.

-

- Nu visker vi tavlen ren og dropper alle bestyrelsesposter i første omgang. Derefter tager vi diskussionen om, hvilke poster kommunen har gavn af alligevel, siger Anker Boye (S), borgmester i Odense.

Jørgen Lund er medlem af et hav af bestyrelser blandt andet for Brandts Klædefabrik, hvor han bruger meget tid på alt andet end det, vælgerne har valgt ham til.

- Jeg burde ikke sidde i den slags bestyrelser. Det tager for meget tid, og ofte ender man i en situation med to kasketter. Man kan ikke først behandle et budget for f.eks. Brandt Klædefabrik i bestyrelsen for derefter at behandle samme sag i byrådet, siger Jørgen Lund (V). 

Efter strukturreformen får politikerne i Odense endnu mere at se til, da flere opgaver bliver lagt ud til kommunerne. I forvejen er det svært at få interesserede til at stille op til byrådet på grund af de mange opgaver. Derfor hilser Stina Willumsen (SF) forslaget om oprydning i bestyrelsesposterne velkommen:

- Hvis vi virkelig vil have folk fra erhvervslivet og småbørnsforældre repræsenteret i byrådet, hjælper det ikke, at de skal rende til møder i alle mulige bestyrelser hver aften, siger hun.

Oversigt

    Oversigt