Mest specialundervisning i yderkommunerne

I det forgangne skoleår fik 5,5 procent af eleverne i grundskolen specialundervisning. Kommuner i yderområderne påvirker statistikken mest.

I Langeland og Samsø Kommuner var andelen næsten det dobbelte af landsgennemsnittet. Forskellen bunder i elevernes sociale baggrunde, skriver folkeskolen.dk.

Antallet af elever i grundskolen, som fik specialundervisning i skoleåret 2012-2013, var størst i kommuner i yderområderne, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Listen toppes af Langeland og Samsø Kommuner, hvor lige nøjagtig hver tiende elev fik specialundervisning.

Også landets fire storbykommuner var med til at trække landsgennemsnittet ned.

København havde med 5,2 procent den største andel efterfulgt af Odense med 4,7 procent, Aarhus med 4,6 procent og Aalborg med 4,4 procent.

Oversigt

    Oversigt