Michelle på podiet i Abu Dhabi

Michelle Vesterby kæmpede sig op på podiet i dette års Abu Dhabi Triathlon. Fynboen gik efter sejr, men er tilfreds med sin tredjeplads.

3 km svømning uden våddragt, 200 km cykling og 20 km løb under en bagende sol og i 35 graders varme. Abu Dhabi Triathlon er ikke for tøsedrenge.

Og det beviste Michelle Vesterby, da hun kom i mål som nummer tre i et yderst hårdt felt.

- Det var en virkelig hård dag med nogle hårde piger, fortæller Michelle Vesterby.

Det var årets første stævne for den fynske kvinde. Nu venter en ironman Sydafrika om tre uger.

Oversigt

    Oversigt