Michelle Vesterby i første ironman i Danmark

For første gang i sin karriere stiller fynske Michelle Vesterby op til en fuld ironman i Danmark - nemlig Ironman Copenhagen søndag d. 23. august.

Hidtil har Michelle Vesterby undladt at deltage i Ironman Copenhagen, fordi det ligger for tæt på VM på Hawaii i oktober.

Men den igangværende sæson har været turbulent med et styrt tidligt i sæsonen og flere løb, hvor hun måtte udgå, og derfor vælger hun at stille op i København for førte gang.

For to måneder siden vandt hun Challenge Denmark i Billund, som er den halve distance.

Distancen i en fuld ironman er 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42,2 kilometer løb.