Micro Matic kåret som Årets Arbejdsplads

Micro Matic fra Odense blev tirsdag kåret som Årets Arbejdsplads af fagforbundet 3F. Micro Matic vandt på grund af virksomhedens rummelighed over fire konkurrenter i finalen.

Prisen blev uddelt ved 3Fs kongres i Ålborg. Micro Matic, der producerer fadølsanlæg, vandt over Svostrup Kro ved Silkeborg i finalen. Tredjepladsen blev delt mellem Vestas Machining i Lem og Oksbøllejren.

- Når valget endte med at falde på Micro Matic skyldes det ikke mindst den fantastiske rummelighed, der hersker på virksomheden. Der er både plads til tidligere straffede, kvinder med tørklæder samt folk med nedsat arbejdsevne. Det er grupper som alle taler meget om at gøre noget for, men på Micro Matic bliver der i allerhøjeste grad sat handling bag ordene. Det gør et stort indtryk på mig, siger Poul Erik Skov Christensen

I alt 80 virksomheder var indstillet til titlen som Årets Arbejdsplads.

Micro Matic er i øvrigt også indstillet til titlen som Fyns Bedste Arbejdspladsen. Om den odenseanske virksomheder også løber med denne titel bliver afgjort 9. november.

Læs mere om Fyns Bedste Arbejdsplads her

Oversigt

    Oversigt