Middelfart: Steen Dahlstrøm fortsætter som borgmester

Der var jubel hos socialdemokraterne i Middelfart i aftes. Med en fremgang på tre mandater har partiet nu absolut flertal i kommunen.

-

Socialdemokratiet oplevede en succeshistorie i Middelfart, hvor partiet gik frem med tre mandater og nu har absolut flertal i byrådet med ti ud af 19 pladser.


Hidtil har borgmester Steen Dahlstrøm (S) regeret med noget utraditionel støtte fra De Konservative og Dansk Folkeparti, men med 45,3 procent af stemmerne får Socialdemokratiet altså ti mandater og kan nu styre uden at skele til de borgerlige støttepartier.


Men borgmesteren lægger op til et bredt byråd, hvor beslutningerne helst skulle tages i fællesskab.


Både De Konservative og Dansk Folkeparti fastholder deres mandater, mens Venstre går tilbage fra fem til fire mandater, og De Radikale mister et mandat, så de har en enkelt plads.

Oversigt

    Oversigt