Middelfart ud af Kulturregion Fyn

Middelfart Kommune melder sig ud af Kulturregion Fyn og koncentrerer sig om kultursamarbejde med Trekantsområdet.

Det indgår i Middelfart Kommunes budgetaftale for 2015, at kommunen vil spare 290.000 kroner om året ved at melde sig ud af Kulturregion Fyn.

- Vi synes simpelthen, at vi får mere ud af samarbejdet med de jyske kommuner, ligesom det gælder på andre områder, siger gruppeformanden for Venstre i Middelfart Byråd, Niels Bebe.

Gruppeformanden for Socialdemokraterne, Johannes Lundsfryd Jensen tilføjer:

- Vi indgår i forvejen i et godt kulturelt samarbejde med kommunerne i Trekantsområdet, så derfor vælger vi det fynske samarbejde fra.

By- og kulturrådmand i Odense, Jane Jegind, Venstre, ærgrer sig:

- Det er selvfølgelig ærgreligt, at Middelfart melder sig ud, men det er jo helt i tråd med, hvad de gør på andre områder.

Om Kulturregion Fyn

Oversigt

    Oversigt