Middelfart vil være del af ny storby

De otte kommuner i trekants-området satser på at styrke deres samarbejde kraftigt de kommende år. Resultatet kan blive at Middelfart vender ryggen til Fyn og bliver en del af en ny grøn storby på tværs af Lillebælt.

-

Tredjestørste by
Otte kommuner og 225.000 mennesker er der i dag i Trekantsområdet. Men måske skal de otte kommuner slå sig sammen og dermed blive Danmarks tredjestørste by?

Kommunerne Kolding, Vejle, Fredericia, Vejen, Børkop, Vamdrup, Lunderskov og Middelfart kommuner udsendte onsdag et fælles debatoplæg, der skal danne baggrund for en diskussion af trekantsområdets fremtid.

Fælles s-tog
Allerede nu ligger det fast at de otte kommuner vil styrke samarbejdet inden for bosætning, erhverv, uddannelse og transport. Men måske skal de otte byer i stedet satse på at udgøre en helhed med fælles s-tog, storbyliv og erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik.

I den den kommende tid vil kommunerne afvikle fem borgermøder i området, hvor folk kan komme med forslag til, hvordan Trekantsområdet kan udvikles til en storby med stor tiltrækning.

Oversigt

    Oversigt