Midtfyns-bands spiller måske alligevel

Der arbejdes ihærdigt i kulisserne på at finde et alternativ til den nu lukkede Midtfyns Festival. I følge TV 2/FYN?s oplysninger bliver der forhandlet om at finde et samlet sted, hvor hovedparten af de udenlandske navne kan spille.

-


Deep Purple spiller i Ringsted i stedet for på Midtfyn

Der arbejdes ihærdigt i kulisserne på at finde et alternativ til den nu lukkede Midtfyns Festival. I følge
TV 2/FYN?s oplysninger bliver der forhandlet om at finde et samlet sted, hvor hovedparten af de udenlandske navne kan spille.

Rock under Broen løber af stablen lørdag, og chefen for arrangementet i Middelfart Henrik Zederkof siger, at Rock under Broen har været i forhandlinger med Midtfyns Festivalen om at overtage de udenlandske navne om 14 dage. Men forhandlingerne er tilsyneladende endt uden resultat, og der bliver nu forhandlet til anden side om en samlet overtagelse af de 14-15 udenlandske navne.

Deep Purple har dog foreløbig valgt at gå egne veje og 70?er-bandet giver en eksklusiv koncert i Ringsted Congrescenter lørdag d. 26. juni.

Der er ikke gratis adgang for folk med en Midtfyns-billet, men til gengæld får man refunderet 50 kr. hvis man fremviser sin festivalbillet.

I følge bookingbureauerne har de danske navne valgt at se tiden an og vente på et udspil fra festivalejer Knud Bjerre.

Værre ser det ud med de udenlandske orkestre som kommer langvejs fra og allerede har brugt penge på transport. De udenlandske navne har allerede fået udbetalt halvdelen af deres honorar, og derfor kan en eventuel koncertarrangør sikre sig en stak topnavne for halv pris.

Blandt de udenlandske navne som ventes til Danmark om 8-10 dage er Toto, Alicia Keys, Cardigans, Air og Faithless.

Oversigt

    Oversigt