Mild forårsdag i vente

Torsdagen begynder solrigt på Fyn, men i løbet af dagen bliver det skyet flere steder.

Det fynske vejr fortsætter, hvor det slap onsdag. Oven på en kølig nat er der i løbet af torsdagen udsigt til klart og solrigt vejr med temperaturer op mellem syv og ti grader.

- Der skal nok komme en del sol, men der dannes altså også de her vattotter på himlen, som vi har set de foregående dage, siger Andreas Nyholm fra TV 2 Vejret.

I løbet af dagen vil skyerne trække sig sammen flere steder, men det vil fortsat holde tørt. Vinden bliver svag til let.

Varmere i weekenden

Hen over weekenden vil der også komme nogen sol, men en del af lørdagen og søndagen vil byde på skyet vejr med risiko for regnbyger.

Temperaturene kommer til at ligge mellem 10 og 14 grader i dagtimerne og kan snige sig ned lige over frysepunktet i løbet af natten.