Miljøpris til VUC Fyn

VUC Fyn får mandag d. 3. oktober Miljøklub Fyns diplom. Hæderen skyldes, at VUC Fyn har gjort meget for at forbedre miljøet og at øge kursisternes miljøbevidsthed.

Alle kommer med

To af afdelingerne har allerede modtaget Uddannelsesinstitutionernes Miljøklub Fyns diplom for et godt miljøarbejde, og nu får de sidste 6 afdelinger overrakt diplomet.

Det er afdelingerne i Søndersø, Faaborg, Glamsbjerg, Middelfart, Langeland og Svendborg.

Der skal motivation til

Gode miljøvaner kommer ikke altid af sig selv. Man skal motiveres til at handle miljørigtigt, og skolernes aktive miljøindsats kan netop være med til at fremme motivationen hos kursisterne, hedder det i en pressemeddelelse.

Uddannelsesinstitutionernes Miljøklub Fyn, som uddeler diplomerne, er en del af miljønetværket MiljøForum Fyn. Klubbens formål er at styrke inddragelsen af miljøaspekter i fynske uddannelsesinstitutioner.

Oversigt

    Oversigt