Millionarv til fynsk forskning

To fynske kvinder har testamenteret godt to millioner kroner til forskere på Syddansk Universitet. Pengene er fordelt på tre forskningsgrupper med fokus på diabetes og hjertekarsygdomme.

-

To fynske kvinder har testamenteret godt to millioner kroner til forskere på Syddansk Universitet. Pengene er fordelt på tre forskningsgrupper med fokus på diabetes og hjertekarsygdomme.

Rektor Jens Oddershede er taknemmelig over den usædvanlige generøse støtte til universitetet.

- Vi er meget glade for, at vi er betænkt med så stort et pengebeløb, som det er tilfældet. Det er en stor tilfredsstillelse, når vi oplever privatpersoner, der anerkender og støtter vores indsats med pengebeløb. Vi har heldigvis ikke haft svært ved at finde egnede og velkvalificerede forskningsprojekter, som nu kan få en kickstart via de uddelte midler.

Oversigt

    Oversigt