I det fynske folks tjeneste

Millioner at spare, men: Odense kæmper med at få indvandrere i job

Der er kommet færre ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i Odense, men man ligger stadig omkring 13 procentpoint over landsgennemsnittet.

Andelen af ikke-vestlige indvandrer på overførselsindkomst i Odense er højere end landsgennemsnittet. Det koster hvert år kommunen i omegnen af 250 millioner kroner.  Foto: Anders Høgh

Jan Mostafa Maimi arbejder på Restaurant Carlslund i Odense.

Han kom til Danmark som flygtning for fem år siden, og forud for jobbet på restauranten, var han på offentlig forsørgelse.

Det lavede et aktiveringsforløb med praktik og løntilskud dog om på, og siden februar har han arbejdet fuld tid på Carlslund. 

- Arbejdet er meget godt. Arbejdet i Restaurant Carlslund. Der er gode kammerater, gode mennesker og et godt køkken, siger han til TV 2/Fyn. 

Læs også Flygtninge og indvandrere får hjælp til NemID: - Nu kan vi klare os selv

Så nemt går det dog ikke for alle de ikke-vestlige indvandrere i Odense. For selvom der er kommet færre på offentlig forsørgelse, ligger kommunen stadig knap 13 procentpoint over landsgennemsnittet. 

Nationalt set er 28,4 procent af ikke-vestlige indvandrere på overførselsindkomst, mens tallet i Odense Kommune er 41,3 procent.

Og det ville betale sig at få tallet længere ned. Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Ifølge den ville der være 250 millioner kroner at spare for Odense Kommune, hvis man fik antallet af offentligt forsørgede indvandrere ned på landsgennemsnittet.

Læs også Ny strategi: Flere skal gøre som Jesper og gå efter ledige job

Beskæftigelsesrådmand i Odense Kommune, Brian Dybro (SF), mener også, kommunen har noget at gøre for, at flere går samme vej som Jan Mostafa Maimi. 

- Vi skal også have mange flere af den her slags eksempler. En del af problemet er faktisk fortidens synder, hvor man sådan set har svigtet mange af de ikke-vestlige. I dag har vi en hel anden tilgang til nytilkomne flygtninge, som handler om, at man skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet, og der starter man i nogle praktikker, samtidig med man lærer dansk, siger han til TV 2/Fyn

Han peger på, at kommunen skal have et tættere samarbejde med Odenses virksomheder for at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

- Vi er jo pinligt bevidste om, at vi kan spare masser af penge på at få en masse mennesker ud af ledighedskøen, siger han og fortsætter.  

- En af løsninger handler om at være god til at lave opkvalificering sammen med virksomhederne. Vi skal meget tættere på virksomhederne, fordi de kan fortælle præcis, hvad det er for nogle kompetencer, de har brug for.

Læs også Middelfart sætter dansk jobrekord

Jan Mostafa Maimi, der er syrisk kurder, er glad for, at han nu kan tjene sine egne penge. Fra at få en overførselsindkomst på omkring 5.000 kroner, hvoraf det meste gik til huslejen, kan han nu se fremt til en løncheck for enden af hver måned. 

- Når jeg arbejder her i Restaurant Carlslund, får jeg 20.000 kroner om måneden. Det er meget dejligt, siger han til TV 2/Fyn. 

Han er ikke den eneste med indvandrerbaggrund, der arbejder i restauranten. For to år siden blev Onkobrhan Netserab ansat. Han kom til Danmark fra Eritrea for fem år siden.

Og restauratør Niels-Henrik Hansen er godt tilfreds med sine ansatte. 

- Jeg får en god arbejdskraft. Det giver mig en god følelse af, at jeg gør noget for både dem og for Odense Kommune og for skatteborgerne i Odense Kommune, når vi også kan ansætte den slags folk, siger han. 

01:52

Der er kommet færre ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i Odense, men niveauet ligger stadig cirka 13 procentpoint over landsgennemsnittet.  Video: Anders Høgh

Luk video