Millioner til 3Fere på Sydfyn

Fagforeningen 3F på Sydfyn har i 2005 hentet mere end 20 millioner kroner hjem til medlemmerne i en række forskellige sager. En af af de store poster er erstatninger til medlemmer med erhvervsskade.

Mere end kontingentet

I løbet af 2005 har 3F skaffet medlemmerne på Sydfyn 20.456.924,13 kroner hjem.

Det er sket i sager om bla. manglende løn, manglende feriepenge, pensionsindbetalinger, konkurser og - en af de store poster - i tilfælde af arbejdsskader.

Det skal sammenholdes med, at medlemmerne tilsammen betalte ca. 15 millioner kroner i kontingent for 2005.

Stolte, men også beskæmmede

- Vi er meget stolte af resultatet, men det er beskæmmende, at mange medlemmer stadig bliver snydt for deres overenskomstmæssige betalinger, og at mange stadig bliver erhvervsskadede på jobbet, siger formanden for 3F Sydfyn, Tonni Hansen.

Oversigt

    Oversigt