Millionordre på vej til Kerteminde

En millionordre på 50 husbåde er på vej til Kerteminde. Firmaet AquaDomi har udsigt til at producere husbåde til Danmarks første og største husbådehavn.

-

En millionordre på 50 husbåde er på vej til Kerteminde. Firmaet AquaDomi har udsigt til at producere husbåde til Danmarks første og største husbådehavn.

Den flydende by skal ligge ved Fakse Ladeplads på Sjælland og ifølge AquaDomis direktør Henning Nielsen er der tale om en ordre på over 100 millioner kroner.

Det fynske firma blev valgt ud blandt en stribe konkurrenter, men inden det storstilede byggeprojekt kan gå i gang skal en ny lokalplan for området falde på plads.

Det er planen, at de 50 husbåde skal bygges på Fyn og det vil betyde beskæftigelse til omkring 30 mand. Henning Nielsen forventer iøvrigt at projektet i Fakse Ladeplads, bliver startskuddet til en større produktion af husbådehavne rundt om i landet  

Oversigt

    Oversigt