Mindehøjtidlighed i Nyborg for omkomne

Træskonnerten Martha, der sank sidste weekend, skulle have deltaget i Fyn Rundt. Der bliver holdt mindehøjtidlighed mandag for de omkomne i Nyborg inden start.

-

Træskonnerten Martha, der sank sidste weekend, skulle have deltaget i Fyn Rundt. Der bliver holdt mindehøjtidlighed mandag for de omkomne i Nyborg inden starten på sejladsen.

Den 23 meter lange tomastede skonnert, der sank natten til søndag sidste weekend og trak to menneske med ned, skulle have været blandt de 31 træskibe i Fyn Rundt.

De to mennesker, der druknede ved ulykken bliver begravet fredag og lørdag. De omkomne Sara Oksbjerre Mortensen og den 58-årige skipper  Hans Jensen, kaldet \"Hibiscus\" bliver mindet mandag formiddag fra Nyborg Havn.

- Ulykken med Martha er en tragisk historie, som ikke må ignoreres og derfor holder vi et minuts stilhed.  Vi ved, at det ville være i Hibiscus\' ånd, at vi gennemfører sejladsen, siger Anker Lauritsen, der er med til at arrangere Fyn Rundt.

Oversigt

    Oversigt