Mindre børnebesparelser i Ryslinge

Ryslinge kommune vil ikke fjerne alle besparelserne på børnepasnings-området. Alligevel fik de forældre, der torsdag demonstrerede foran Ryslinge Rådhus noget ud af det.

-

Ryslinge kommune vil ikke fjerne alle besparelserne på børnepasnings-området. Alligevel fik de forældre, der torsdag demonstrerede foran Ryslinge Rådhus noget ud af det.

Kommunen meldte torsdag aften ud, at kommunens daginstitutioner slipper for dele af de besparelser, der ellers var lagt op til. Det er blandt andet muligt, fordi kommunen har modtaget halvanden millioner kroner fra indenrigsministeriets særlige pulje for trængte kommuner.

De bebudede besparelser førte til at Ryslinges 70 pædagoger gik i strejke tirsdag. Torsdag besluttede de dog at gå i arbejde fra fredag, fordi kommunen er gået med til at forhandle med deres fagforening.

Kommunens seneste udmelding vil de nu se nærmere på; men de understreger, at nok går de i arbejde igen; men konflikten fortsætter foreløbig til tirsdag i næste uge, da fagforeningen BUPL kommer til forhandling med kommunen.

Alt efter resultatet heraf, er de parate til at strejke igen. 

Oversigt

    Oversigt