Minimumsnormeringer i daginstitutioner rykkes ét år frem

Regeringen og dens støttepartier er enige om at afsætte ekstra 200 millioner kroner til flere voksne næste år.

- Der bliver mere tid til ture, højtlæsning og hygge i vuggestuer og børnehaver allerede fra næste år.

Sådan lyder det fra SF's formand Pia Olsen Dyhr, efter at regeringen og dens støttepartier er blevet enige om at prioritere minimumsnormeringer på finansloven for næste år.

Konkret afsættes der fra næste 200 millioner kroner om året frem til 2024 til mere personale i institutionerne. Det betyder samtidig, at den fulde indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutioner kan rykkes frem.

Pia Olsen Dyhr fremhæver, at loven om minimumsnormeringer skal vedtages næste forår, "og allerede om tre år skal de være fuldt indfaset".

- Det er en historisk aftale, som indeholder minimumsnormeringer ved lov. Penge til at uddanne mere pædagogisk personale. Sociale normeringer og en lov om, at man ikke må presse børn fra vuggestue til børnehave for at spare penge, siger Pia Olsen Dyhr.

Fakta

Forslaget om minimumsnormeringer har fået kritik for først at blive indført om flere år. Faktisk først i næste valgperiode, hvor flertallet kan være skiftet. Den bekymring afviser Pia Olsen Dyhr

- Det her er den største aftale for børnene nogensinde, fordi vi sikrer dem nogle grundlæggende rettigheder. Intet flertal i Danmark vil nogensinde turde ændre på det igen, siger Pia Olsen Dyhr.

Det er ifølge Pia Olsen Dyhr skrevet ind i aftalen, at pengene skal bruges på at løfte "alle" daginstitutioner.

- Alle børn skal kunne mærke en forskel. Alle børn skal have en bund under normeringen, siger hun.

Oversigt

    Oversigt