Minister: Fynsk sag med polske lærlinge er uacceptabel

Udenlandsk entreprenør på Nyt OUH erkender, at man ikke kan have polske lærlinge i Polen til at tælle med i sygehusbyggeri. Torsdag var der samråd om sagen.

- Det er uacceptabelt, at det polske underentreprenørfirma Pekabex tæller 46 lærlinge på en element-fabrik i Poznan med i de sociale klausuler på Nyt OUH for at leve op til kravet om seks procent lærlinge. Det underminerer tilliden til firmaet, og det er tydeligt, at det ikke var tanken med sociale klausuler på byggeriet.

Så tydeligt tog fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen S) torsdag afstand fra sagen, der i september blev omtalt hos Fagbladet 3F og TV 2 Fyn.

Ministerens udtalelse faldt på et samråd indkaldt af erhvervsudvalget på folketingsmedlem Karsten Hønges (SF) vegne.

Sagen har været fem måneder undervejs og i mellemtiden har Region Syddanmark, der er bygherre på sygehusbyggeriet, og konsortiet OHPT på underentreprenørens vegne indgået en aftale om de polske lærlinge.

For en lille uges tid siden orienterede regionens anlæg- og innovationsudvalg om resultatet, nemlig at konsortiet erkender, at de 46 lærlinge ikke tæller med i lærlingekravet på seks procent af arbejdsstyrken og heller ikke gør det fremadrettet.

I udvalgets sagsfremstilling hedder det:

Dialogen mellem Nyt OUH og OHPT er afsluttet, og der er en fælles forståelse af, at hovedformålet med lærlingeklausulen er, at flere kan komme i et uddannelsesforløb direkte på byggepladsen. OHPT har ikke, efter Projektorganisationen for Nyt OUHs opfattelse, haft dårlige intentioner i forhold til at opfylde lærlingeklausulen, herunder inklusion af lærlinge i opgørelsen, som ikke havde direkte forbindelse til byggepladsen. Der har blot været tale om en anden fortolkning. Det er aftalt med OHPT, at udelukkende arbejdstid på byggepladsen i Odense kan indgå i lærlingeopgørelsen fremadrettet.

 Helt så diplomatisk var Karsten Hønge ikke i sin udlægning af sagen.

- Vi taler her om et offentligt byggeri til 7,5 milliarder kroner med 350 medarbejdere på pladsen, men helt tørlagt for lærlinge. På Facebooks byggeri lige i nærheden har der i tre år været nul lærlinge. Og 15 minutter fra begge byggerier ligger så Syddansk Erhvervsskole, hvor man har danske lærlinge i skolepraktik, fordi de ikke kan finde en praktikplads. De udenlandske firmaer kan sagtens finde til Danmark, så må de også sagtens kunne finde ud af at ansætte nogle lærlinge, sagde Karsten Hønge.

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen gav sin fynske poilitikerkollega ret langt hen ad vejen.

- Men vi kan ikke omgå EU-reglerne, og vi kan ikke forhindre, at polske firmaer ansætter polske lærlinge på danske projekter. Men vi kan skrive ind i de sociale klausuler, at de skal arbejde med specifikke opgaver og inden for et geografisk område. Men det skal samtidig kunne begrundes sagligt, objektivt og proportionelt, som det hedder i EU-bestemmelserne, sagde Dan Jørgensen.

Han mener, at det offentlige er kommet et godt stykke af vejen for at sikre lærlinge arbejde på store statslige og kommunale projekter. Staten udbyder hvert år opgaver for 380 milliarder kroner og kan derfor være med til at sætte retningen og kravene for ansættelse af lærlinge.

- 61 procent af kommunerne eller flere har sociale klausuler i dag, og i 2017 var der 2.380 lærlinge ansat ved statslige udbudsopgaver, sagde Dan Jørgensen.

Karsten Hønge mener, at det offentlige langt mere detaljeret allerede under prækvalifikationsrunder skal presse firmaerne til at ansætte lærlinge i forskellige forløb af byggeriet.

- I dag er der ansat seks procent hos Nyt OUH, 10 procent hos letbanen, men 15 procent hos almene boligselskaber. Det sidste tal burde være minimum, sagde Karsten Hønge.

Børne og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) svarede også på spørgsmål i samrådet. Hun gav bl.a. Hønge ret i, at der er behov for at se på, om de lærlinge som f.eks. øst- og sydeuropæiske firmaer bruger i Danmark, lever op til danske uddannelsers indhold.

Oversigt

    Oversigt