Minister kaldt i samråd: Rådgivning for prostituerede lukker

Rådgivningscenteret Pro Vest skal lukke fordi de ikke længere får penge fra staten - derfor skal socialministeren tirsdag i samråd om kampen mod menneskehandel.

Rådgivningscenteret Pro Vest i Fredericia har hjulpet udenlandske prostituerede i Syddanmark, men nu skal centeret altså lukke.

Mange af de udenlandske prostituerede er ofre for menneskehandel.

Centeret har været finansieret af statens satspuljemidler, men fremover skal pengene kun gå til hovedstadsområdet.

Derfor har socialudvalget nu kaldt socialminister Manu Sareen i samråd for at få en forklaring på , hvorfor ministeren trækker bevillingen til Pro Vest.

Oversigt

    Oversigt