Minister til kamp for postnumre

Carsten Abild har fundet lydhørhed for én af sine mærkesager i regeringen. Indenrigsministeren og Trafikministeren skal nu undersøge omfanget og konsekvenserne af, at postnumre på landet bliver nedlagt.

Nedlæggelse af postnumre koster på landet

Carsten Abild har fundet lydhørhed for én af sine mærkesager i regeringen. Indenrigsministeren og Trafikministeren skal nu undersøge omfanget og konsekvenserne af, at postnumre på landet bliver nedlagt.

Landsforeningen "Landsbyerne i Danmark" har med formanden Carsten Abild(V) i spidsen længe ført kampagne mod nedlæggelse af postnumre på landet.

I følge Carsten Abild så får det en lang række negative konsekvenser for landsbyerne, når de ikke længere kan beholde deres stednavn eller eget postnummer. Ikke alene bliver landsbyerne sværere at finde, det betyder også, at landsbybeboerne må betale for meget i forsikring, da forsikringsselskaberne fastsætter præmierne udfra postnumrene.

Indenrigsminister Karen Jespersen(S) mener, at det er forståeligt, at landsbyerne vil bevare deres postadresser, og har derfor bedt trafikminsteren om at undersøge sagen nærmere.

Jakob Buksti skal nu kortlægge, hvor mange postnumre der bliver nedlagt, og hvilke konsekvenser det har for en landsby, når den mister sit postnummer.

Oversigt

    Oversigt