Ministerens fredningstid er forbi

For præcis 100 dage siden blev Lotte Bundsgaard udnævnt til By-, bolig- og ligestillingsminister. Som kvinde og landets yngste minister nogensinde, skulle hun være med til at redde regeringen. Fredag er ministerens fredningstid ovre. Hør interview med Lotte Bundsgaard

Bundsgaard tilfreds med sine første 100 dage

For præcis 100 dage siden blev Lotte Bundsgaard udnævnt til By-, bolig- og ligestillingsminister. Som kvinde og landets yngste minister nogensinde, skulle hun være med til at redde regeringen. Fredag er ministerens fredningstid ovre.

En forsvars- og udenrigsministers afgang fremtvang kort før jul sidste år en mindre regeringsrokade. Nyrup benyttede lejligheden til blandt andet at udnævne den 26-årige fynske komet Lotte Bundsgaard til minister. De første 100 dage bliver traditionelt betragtet som læretid af politiske modstandere. Og nu er Lotte Bundsgaards lære- og fredningstid så overstået.

"Det har været hårdt at sætte sig ind i det omfattende materiale, der er inden for mine tre fagområder. Men jeg syntes det er lykkedes, og jeg er tilfreds med de mange debatter jeg har fået sat i gang de sidste måneder", siger Lotte Bundsgaard, der ikke på nogen måder fejrer det lille jubilæum.

Men den unge ministers vurdering af sin egen indsats, bliver ikke delt af alle. Fra flere forskellige sider er Lotte Bundsgaard blevet betegnet for "uerfaren og "anonym" . I Ektra Bladet fredag får hun karakteren 7, og bliver kaldt så kaldt en fuser. Og samtidig er meningsmålingerne ikke blevet bedre de sidste 100 dage.

"Der er næppe nogen med forstand på politik, der tror, at én enkelt person kan redde en regering. Jeg vil kæmpe for regeringen ved at fortsætte med at lave en god politik", svarer Bundsgaard.

Oversigt

    Oversigt