Minut for minut: OB vinder årets sidste superligakamp

Du kan følge superligakampen mellem OB og FC Nordsjælland fra klokken 14.00.

Ambitionerne i efterårssæsonen er ikke blevet indfriet for OB, der håbede på at gå på julepause blandt de seks bedste hold i Superligaen, men fynboerne må nøjes med en skuffende niendeplads.

OB er inden søndagens kamp ni point fra top-seks. Det samme er modstanderholdet FC Nordsjælland, som kommer på besøg på Odense Stadion.

Selv om drømmene om at blande sig i toppen af dansk fodbold virker langt væk, vil det lune på OB-kontoen med tre point i dagens kamp, så OB kan holde afstand til tabellens nederste og risikoen for nedrykning. 

Du kan følge kampen direkte fra klokken 14.00. 


Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OB går ikke på juleferie efter årets sidste superligakamp. De næste to søndage spiller fynboerne kvartfinaleopgør i pokalturneringen mod Randers FC. 

Oversigt

    Oversigt