Modelbureau etablerer sig på Fyn

Fyn har længe været et sort hul i Danmarks modelverden. Det råder et jysk modelbureau nu bod på ved at oprette en filial på Fyn. Det sker mandag aften på et møde i Odense.

-

Fyn har længe været et sort hul i Danmarks modelverden. Det råder et jysk modelbureau nu bod på ved at oprette en filial på Fyn. Det sker mandag aften på et møde i Odense.

Firmaet, Danish Models, har hjemme i Aalborg, men formidler modeller til hele landet. Fynskfødte Maria Hirse er en af bureauets modeller.

Optagelser og modeshows på Fyn har hidtil benyttet modeller fra andre steder af landet.

\"Det er synd og økonomisk urentabelt for branchen,\" siger ejeren af Danish Models, Lykke Biangslev.

Hun har den seneste tid fået mange opfordringer fra branchens fotografer og reklamebureauer om at starte noget op på Fyn. Det er nemlig et fordyrende led, at modellerne skal hentes udenøs.

I nogle dage har 12 nuværende modeller rejst rundt på Fyn for at headhunte modelemner. De samles så alle mandag aften i Odense Congress Center for at etablere en fynsk afdeling af Danish Models.

Også den fremtidige rekruttering af modeller vil ske ved personlig, individuel kontakt mellem etablerede modeller og modelemner. Det sker af hensyn til modellernes personlige sikkerhed og tryghed. Den får de, når de bliver kontaktet af en de kender i forvejen.

Oversigt

    Oversigt