Mordvåbenejer er bror til dobbeltdrabs- sigtet

TV2/FYN erfarer at den 35-årige mand, der er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, og som besad det formodede mordvåben til dobbeltdrabet, er bror til den sigtede i sagen om drabet i Tusindsårsskoven.

Den 35-årige er sigtet for at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær i sit kolonihavehus i haveforeningen Roerskov i Odense.
Ifølge TV2/FYNs research er kolonihavehuset ejet af broderen til den 37-årige mand, der er sigtet for dobbeltdrabet i Tusindsårsskoven.

Fyns Politi holder dog fortsat kortene tæt til kroppen i forbindelse med efterforskningen.
- Jeg kan ikke komme ind på familierelationerne, men kun bekræfte, at det er i det pågældende kolonihavehus, vi har fundet det oversavede jagtgevær, siger drabschef Henrik Justesen til TV2/FYN.

Oversigt

    Oversigt