Morfin slog døende kvinde ihjel

Sygeplejerske tiltales for skødesløshed med medicin, fordi hun ved en fejl gav en overdosis morfin til en døende kvinde på Svendborg Sygehus. Patienten var død alligevel, fastslår politiet.

Datavrøvl skyld i dødsfald

Det skriver Fyns Amts avis tirsdag.

Ved en fejl fik en 63-årig døende kvinde en overdosis morfin på Svendborg Sygehus. Hun blev gjort klar til at sove ind med hjælp fra sygeplejerskerne, fordi hun igennem længere tid havde været syg med perforeret mavesår. Men det var et uheld, at den døende kvinde fik 20 miligram morfin på én gang i stedet for over fire omgange, lyder forklaringen fra den tiltalte sygeplejerske, som foretog doseringen.

Databøvl var sandsynligvis årsag til, at sygeplejersken foretog en forkert dosering af morfin til den døende kvinde.

I retten ved Svendborg mandag fortalte sygeplejersken, at hun gik ind på dataskærmen og fandt en dosering på 20 miligram morfin. Men skærmen var så lille, at den kun viste nogle af medicinoplysningerne.

Havde sygeplejersken rullet skærmbilledet længere til højre, ville hun have opdaget, at de 20 miligram morfin ikke skulle gives på én gang, men over fire daglige portioner.

Mandag sad sygeplejersken på anklagebænken, fordi hun gav en fire-dobbelt dosis morfin til en døende kvinde. Hun anklages for skødesløshed og med medicin og ifølge anklagemyndigheden til en bøde på 2000 kroner, når dommen falder på mandag.

Oversigt

    Oversigt