Motorcyklist kvæstet

En 22-årig mand brækkede en arm og et ben, da han kørte galt natten til onsdag i Flemløse ved Glamsbjerg.

Manden kom kørende på Langgade i Flemløse lidt før klokken 01.00 natten til onsdag, da han mistede herredømmet over motorcyklen og ramte et autoværn.

Han fik brækket venstre arm og ben ved ulykken.

Politiet har mistanke om, at manden var påvirket og har taget både spiritus- og narkoprøve.

Oversigt

    Oversigt