Motorvejsarbejde: Nye broer skaber kø

To nye broer er snart på plads ved den nye motorvejstilkørsel 50 syd for Odense. Den sidste del af arbejdet vil betyde færre spor og køer.

Det er et år siden, at arbejdet med de to broer blev indledt, og de står altså begge færdige i løbet af kort tid.

De kommende to weekender fjernes støbe-formen fra broen, og det betyder, at motorvejen bliver reduceret til kun et spor i østgående retning i den kommende weekend.

Vejdirektoratet forudser derfor en del køer og oplyser, at man skal regne med, at rejsetiden bliver mindst 30 minutter længere.

Trafikanter kan i stedet vælge en omkørsel på omkring fem kilometer - ved at følge de opsatte skilte. Men Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at blive på vejen, med mindre der er lang kø.

Weekenden efter kommer turen til vestgående retning, hvor broarbejdet fortsætter i den modsatte side. Her vil der også kun være et spor tilbage til trafikanterne.

Den anden bro - en helt ny stibro - bliver hejst ud over motorvejen ved frakørsel 50 i weekenden den 10.-11. juli.

Det nye tilslutningsanlæg 50 skal efter planen stå helt færdigt inden udgangen af 2016.

Oversigt

    Oversigt