Motorvejsspærring skaber kø

Den fynske motorvej er stadig spærret i et enkelt spor i hver retning mellem afkørsel 51 og 52 ved Odense på den grund af den isglatte kørebane. Spærringen skaber kilometerlange køer.

Fyns Politi valgte tirsdag aften at afspærre et spor i hver retning efter to solouheld på strækningen mellem afkørsel 51 og 52.

Den ekstreme kulde får de tætpakkede snemasser skabt af lastbilerne i det inderste spor til at blive til ren sort is, og bilisterne kan ikke se det og glider rundt på må og få.

- Vi advarer om glatte veje på hele Fyn, og specielt på motorvejen er den gal. Vi fraråder kørsel i det yderste spor på hele motorvejen, fortæller vagthavende ved Fyns Politi.

Ad sikkerhedsmæssige hensyn er afspærringen lavet således, at trafikken i første omgang blive ledt ind i det inderste spor for at få alle biler ned i samme hastighed, og efter 100 meter bliver trafikken igen ledt ud i yderste spor, hvor der er mindre is end i det inderste spor.

I følge DMI vil den hårde frost holde til i hvert fald middag, og først herefter vil Fyns Politi vurdere om alle spor igen skal åbnes på motorvejen.

Oversigt

    Oversigt