Muhammedtegninger: Politikere skal ikke blande sig

Politikerne skal ikke bestemme, hvad skolerne underviser i. Sådan lyder det fra SFs Annette Vilhelmsen efter, at den konservative Mai Mercado vil have Muhammedtegningerne på skemaet.

Mai Mercado mener, Muhammedkrisen har haft store konsekvenser for Danmark, og derfor er det også naturligt, at lærerne har mulighed for at vise tegningerne, som var årsag til krisen, lyder det fra Mai Mercado.

Det er formand for Folketingets børne- og undervisningsudvalg Annette Vilhemsen dog ikke enig i.

- Jeg er imod den her kanontækning, og det her med, at vi politisk skal beslutte, hvad der skal indgå i undervisningen. Det hører simpelthen ikke en demokratisk stat til, siger Annette Vilhelmsen til TV 2/Fyn.

Oversigt

    Oversigt