Mulighed for sol og op til 22 grader

På trods af et vekslende skydække vil der være muligheder for sol på det meste af Fyn.

Dem, der var tidligt på færde, havde søndag mulighed for at se pinsesolen danse, da den stod op kvart i 5. Ellers kommer dagen til at være præget af et vekslende skydække og derfor knap så meget blå himmel.

Men der vil altså stadig være mulighed for sol og temperaturer helt op til 20-22 grader ud på eftermiddagen.

Det blæser dog lidt mere i løbet af dagen, så befinder man sig ved kyster med pålandsvind, vil det føles en anelse køligere.

Første sommerdag i sigte

Allerede mandag kan fynboerne se frem til et gensyn med den blå himmel. Her vil der være mulighed for masser af sol og omkring 21 grader.

De kommende dage kravler termometeret opad. Og ifølge prognoserne er der chancer for, at onsdag når op på 25 grader og dermed bliver årets første sommerdag

Oversigt

    Oversigt