Muligt forbud mod markslagtning: I dag skal tyr nummer 502 og 510 dø

Fødevarestyrelsen overvejer at stoppe markslagtning af kreaturer. Det har fået nordfynsk bonde på barrikaderne. Markslagtning er det eneste fornuftige, mener han. Styrelsen er tavs.

Egon Karlsen lægger sin riffel til rette mod skydestokken. Den holder geværet i ro. Han peger piben ind i flokken af kødkvæg. I kikkertsigtet finder han rutineret sit første mål: En rød tyr med en hvid blis i panden. 

Vi befinder os på en forårsgrøn græsmark lidt uden for Tommerup på Højfyn.

Egon Karlsen er slagter og ejer Skallebølle Slagtehus. I dag skal tyr nummer 502 og 510 dø.

Ikke på slagteriet, men ude i det fri. Omgivet af deres flok og på den mark, de altid har gået på.

Egon Karlsen trykker af.

Knaldet giver genlyd over markerne, men tyr nummer 510 hører det aldrig.

quote Den bliver skudt på marken, der hvor den går. Lagt op i traileren, efter den er afblødt og så kørt til slagteriet, hvor den færdigslagtes. Det er det eneste fornuftige

Jørgen Ove, landmand

Den trak øjeblikkeligt benene op under sig, idet kuglen gik gennem dens pande. De sidste krampetrækninger får dens ben til at bevæge sig.

Flokken omkring den døde tyr står her stadig. En lysegrå ko snuser nysgerrigt til den døde tyr.

Flere markskyder

Det her er hverdag for Egon Karlsen.

Langt flere vælger nemlig i dag at få deres dyr skudt på marken i stedet for først at transportere dem til slagteriet for at skyde dem der.

I dag anslår man, at op mod 10.000 dyr bliver skudt på den måde.

Egon Karlsen kan kun nikke genkendende til udviklingen.

- For fem år siden skød jeg måske tyve om året på den her måde. I dag skyder jeg 250, siger Egon Karlsen.

Men nu overvejer Fødevarestyrelsen at stoppe den praksis, så det ikke længere er lovligt at skyde slagtedyr på marken. 

Det meddelte Fødevarestyrelsen for knap to uger siden i en artikel i Politiken.

Det kom især bag på Jørgen Ove fra Nordfyn.

Han har en lille flok Skotsk Højlandskvæg, og for 12 år siden stod han i præcis samme situation: Med et forbud mod at markskyde under opsejling.

- Set fra mit synspunkt, er det jo for dyrenes skyld, at vi skyder dem på marken. Slagteren kommer, de får en kugle. De når ikke at opdage, hvad der sker. Hvorimod de ellers skal op i en lastbil, over at stå i et slagtehus, hvor de skal vente på, at det bliver deres tur. Der lugter af blod. De bliver stressede og bange. Det, synes jeg ikke, er dyrevelfærd. 

Barfoed gav grønt lys

Dengang for 12 år siden var det et EU-direktiv, som var ved at sætte en stopper for at markskyde dyr.

Jørgen Ove kæmpede imod med næb og kløer. Han havde fat i flere ministre og endte med et tilsagn fra daværende Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K).

- Det lykkedes efter måneders kamp. I oktober fik vi tilsagn om, at vi kunne bare fortsætte. Jeg har stadig brevet fra Lars Barfoed, siger Jørgen Ove. 

Når dyret er skudt skærer slagteren et hul i halsen på størrelse med en femkrone, så blodet kan løbe af. 
Når dyret er skudt skærer slagteren et hul i halsen på størrelse med en femkrone, så blodet kan løbe af. 
Foto: Alex Syrik

Men nu har Fødevarestyrelsen altså taget sagen op igen.

EU-direktivet gælder nemlig stadig.

Det siger, at et dyr godt må såkaldt nødslagtes på marken. Men kun såfremt dyret er kommet til skade, eller der er andre forhold, der gør, at det ikke kan transporteres levende til slagteriet.

I Danmark er vi også underlagt direktivet, men vi har de seneste 12 år fortolket det noget mere lempeligt. Vi markskyder også, hvis vi ikke umiddelbart kan fange dyrene. Eller som Jørgen Ove af hensyn til dyrenes velfærd.

Tavs styrelse siden udmelding

På trods af utallige opfordringer den seneste uge har Fødevarestyrelsen ikke ønsket at uddybe sit ønske om at stoppe markskydninger.

I Politikens artikel fremgår det, at man blandt andet frygter, at dyrene bliver forurenet, når de skydes på marken.

For så snart dyret er skudt, skal man skære et lille hul ved halsen, så blodet kan løbe af. 

Tilbage på marken ved Tommerup har slagter Egon Karlsen netop sendt dagens anden tyr - nummer 502 - til tælling, og han gør nu klar til at stikke hul i den.

Han stikker kniven ind lige nedenfor halsen og finder pulsåren med bladet. Et rask snit, og blodet strømmer ud af et hul på størrelse med en femkrone.

- Det er jo jordforurening, vi er bange for. Det er rigtigt, at risikoen er større, når vi skyder herude på marken, men jeg vil sige, den er virkelig minimal. Når dyret er blødt af, lægger vi det op i traileren, og så kører vi hjem på slagteriet og parterer det. Jeg kan simpelthen ikke se, at det skulle være et problem, siger Egon Karlsen. 

Når dyrene er skudt, og blodet løbet af fra knistikket i halsen, lægges de op i en trailer og fragtes inden for en time til et slagtehus, hvor de parteres.
Når dyrene er skudt, og blodet løbet af fra knistikket i halsen, lægges de op i en trailer og fragtes inden for en time til et slagtehus, hvor de parteres.
Foto: Alex Syrik

Han mener ligesom Jørgen Ove på Nordfyn, at hensynet til dyrevelfærden vejer så langt højere, end det han kalder en minimal risiko for, at kødet skulle forurenes med jord.

- Malkekvæg er vant til at blive bundet og håndteret. Kødkvæg er helt anderledes. De er vant til at leve vildt på marken. Især Skotsk Højlandskvæg - dem med de lange horn - dem flytter vi aldrig. De slår hornene mod vognens sider. De bliver så bange. Så er det her langt bedre for deres velfærd, siger Egon Karlsen.

Fremtid stadig usikker

Da Fødevarestyrelsen endnu ikke har udtalt sig yderligere siden artiklen i Politiken, er der endnu ingen afklaring på, om der kommer et forbud, og hvad det eventuelt kommer til at indeholde.

Hos Jørgen Ove på Nordfyn er der ingen tvivl om, hvordan hans kalve skal dø, når deres tid kommer til november næste år.

Han har netop fået en kalv her i foråret.

- Den bliver skudt på marken, der hvor den går. Lagt op i traileren, efter den er afblødt og så kørt til slagteriet, hvor den færdigslagtes. Det er det eneste fornuftige, siger Jørgen Ove.

Oversigt

    Oversigt