Den odenseanske pantebrevshandler og erhvervsmand René Müller fik i dag stadfæstet sin dom fra Byretten på tre års fængsel. Han blev dog frikendt for skyldnersvig.
Det er en kendsgerning efter, at Østre Landsrets tre juridiske dommere og tre lægdommere netop har afsagt dom over den fynske erhvervsmand og pantebrevshandler René Müller.
René Müller, der blev kendt for sin rolle i de såkaldte overbelåningssager op til finanskrisen, fik tre års ubetinget fængsel i byretten for underslæb og skyldnersvig.
Her fandt byretsdommer Jørgen Bjerkesmoen Petersen og to domsmænd det bevist, at Müller havde snydt Eik Bank for 35 millioner kroner og taget værdier ud af sit selskab Prio Fyn for næsen af kreditorerne for en lille million kroner.
Landsretten lagde til grund for dommen, at René Müller har begået underslæb overfor Eik Bank på 35 millioner kroner. En dommer ville have René Müller frifundet, men det var altså ikke nok til at få ændret byrettens dom.
Efter dommen talte TV 2/FYN med anklager, Andreas Laursen, der var tilfreds med dommen. Hverken René Müller eller hans forsvarer Jakob Lund Poulsen ville kommentere på dommen over for TV 2/FYN.
Den store sag - underslæbssagen - drejer sig Amagertorv 29 på Strøget i København.
Den købte Müller i 2007 for 165 millioner kroner og solgte igen til 220 millioner kroner, inden handlen var tinglyst. Køberen var Boligselskabet Innova ejet af Andersen Ejendomme - kendt for spekulative opkøb op til finanskrisen.
For at få handlen til at hænge sammen for den nye køber lånte Roskilde Bank 100 millioner kroner mod at få 1. prioritet i ejendommen.
Mens Müller ventede på købere til de næste pantebreve i ejendommen, fik han Eik Bank til at lave en såkaldt mellemfinansiering på 65 millioner kroner, der skulle betales tilbage, når pantebrevene var solgt.
Det gik godt i starten, Müller købte selv en del, og hans far, Bent Müller, købte for fem millioner. Men så begyndte Jyllands Posten at skrive om Müller og pantebrevs-karruseller.
Krisen begyndte at kradse i Müller-koncernen, og flere af de potentielle købere sprang fra.
På et tidspunkt var der kommet 35 millioner kroner ind i indtægter på de solgte pantebreve, men pengene blev bare ikke sendt videre til Eik Bank. Müller brugte bl.a. pengene på at betale selskabsskat.
Müller mente med henvisning til kreditaftalen, at han bare skulle betale senest 1. februar 2008. Det gjorde han nu heller ikke.
Og i den såkaldte transportaftale med Eik Bank stod der, at pengene skulle falde "promte", når der blev solgt et pantebrev. Eik Bank rykkede Müller flere gange uden held.
Fionia Bank og Eik Bank trådte sidst i april 2008 til med en hjælpende hånd, så de sidste 29 millioner, som Müller skyldte på mellemregningskontoen, kunne gå i nul.
Det skete med sikkerhed i nogle af René Müllers ubelånte pantebreve.