Museumschef: - Vores museum kommer på top-5 over attraktioner i hele verden

Odense Bys Museers direktør spår det kommende H. C. Andersens Hus til at komme på listen over topfem attraktioner i verden, man bare må og skal besøge de kommende år.

Ikke alt ser ud, som det plejer, når man går ned ad de brostensbelagte gader i det gamle H. C. Andersens kvarter i Odense - og det er der en helt særlig grund til.

Den tidligere Lotzes have er nemlig ved at blive omdannet til et helt nyt H. C. Andersen-museum, hvor ambitionerne er i top. 

Lige bag H. C. Andersens fødehjem i Odense skyder en kran op mod himlen.
Lige bag H. C. Andersens fødehjem i Odense skyder en kran op mod himlen.
Foto: Anders Høgh

Bag projektet står Odense Bys Museer.

- Jeg kunne ikke have drømt det her byggeri bedre, end det er, og det er uden tvivl det, jeg vil kalde absolut internationalt topniveau, siger museumsdirektør Torben Grøngaard Jeppesen til TV 2 Fyn. 

Top-5 i verden

Projektet har faktisk været 11 år undervejs - for tilbage i 2009 skrev Odense Bys Museer deres visioner for et eventyrhus ned.

Odense Bys Museers direktør spår det nye H. C. Andersens Hus til at lande på topfem-listen over attraktioner i hele verden, man bare må og skal besøge de kommende år.
Fotograf: Kengo Kuma & Associates, Cornelius Voge, MASU Planning

Og museet forventes at være klar til at lukke gæster ind om under et år. 

- Selvom vi lige nu er begrænset af corona, så begynder folk jo at rejse igen om nogle år, og så er jeg faktisk helt sikker på, at man vil rejse efter det her hus, siger Torben Grøngaard Jeppesen og tilføjer: 

- Det her bør kunne komme op blandt topfem-attraktioner, som mennesker i verden skal besøge i de kommende år.

Ti facts om det nye museum

Vil tale som og ikke om H. C. Andersen

Museumsdirketøren Torben Grøngaard Jeppesen mener, at måden museet vil markere sig på verdens kulturscene på, er ved at bryde med den normale forestilling af, hvad et museum er. 

quote Det ville undre mig meget, hvis det skulle gå hen og blive et "flop"

Torben Grøngaard Jeppesen, museumsdirektør, Odense Bys Museer

- Vi skal jo bygge en verdensarv, og derfor har vi også haft så meget fokus på museets indhold, hvor vi forsøger at tage udgangspunkt i eventyret. Det er jo ikke et museum, vi bygger. Det er et helt univers. Det er H. C. Andersens Hus, siger Torben Grøngaard Jeppesen med et smil. 

Også museumsinspektør for det nye H. C. Andersens Hus Henrik Lübker mener, at byggeriet bliver noget helt unikt, når det står færdigt.

- Andre museer starter ofte med at tale om noget udefra og ind, og der vender vi det rundt og formidler det indefra og ud, siger Henrik Lübker og uddyber:

- Det er ikke mig som museumsinspektør, der står og dunker de besøgene i hovedet med viden. Vi kommer ikke til at fortælle, hvordan verden er. Vi får dig til at reflektere og undres over den verden, du er en del af, siger han.

Museumsinspektør Henrik Lübler fortæller, at det nye H. C. Andersens Hus er et forsøg på at tale som H. C. Andersen i stedet for at tale om H. C. Andersen.
Fotograf: Anders Høgh.

Verdenskendt, radikal og vild forfatter

Ud over  forhåbentlig at kunne tiltrække en masse gæster håber museumsinspektør Henrik Lübker, at det nye H. C. Andersens Hus vil være et museum, som odenseanerne kan være stolte af. 

- Når Andersen er et kulturfænomen i den størrelse, han er, kan man måske som odenseaner godt blive en lille smule træt, fordi H. C. Andersen ofte er noget, der bare bliver påklistret noget i håb om profit, siger Henrik Lübker og fortsætter: 

- Men jeg håber, at det her museum kan hjælpe odenseanerne til at genopdage ham og se, hvor radikal og vild en forfatter, han egentlig er.

Også Torben Grøngaard Jeppesen håber, at museet kan tiltrække lokale.

- H. C. Andersen er jo verdenskendt, og indimellem har jeg haft en fornemmelse af, at ikke alle danskere er klar over, hvor stor han er i verden.

Det virker til, at I har meget høje ambitioner for det her projekt. Men er der ikke en risiko for, at det her bare bliver et stort flop? 

Det er der vel altid en risiko for, når man laver noget. Men hvis ikke man laver noget, så sker der jo ingenting. Og så vil jeg også sige, at det ville undre mig meget, hvis det skulle gå hen og blive et flop. 

Oversigt

    Oversigt