Musikbiblioteket bliver på Brandts Klædefabrik

Planerne om at flytte Musikbiblioteket fra Brandts Klædefabrik til Odense Banegårdcenter bliver nu droppet. En analyse viser, at det ikke kan betale sig at flytte biblioteket på nuværende tidspunkt.

-

Planerne om at flytte Musikbiblioteket fra Brandts Klædefabrik til Odense Banegårdcenter bliver nu droppet. En analyse viser, at det ikke kan betale sig at flytte biblioteket på nuværende tidspunkt.

En flytning af Musikbiblioteket ville have kostet omkring 3,7 mio. kr i etableringsomkostninger i Odense Banegårdcenter, og selvom der årligt ville blive sparet 267.000 kroner i ejendomsudgifter, kan en flytning ikke betale sig, konkluderer analysen.

Kultur- og socialforvaltningen anbefaler derfor, at Musikbiblioteket beboldes i Brandt Klædefabrik til gavn for samspillet med de øvrige kulturinstitutioner i området.

Forvaltningen er dog indstillet på at revurdere beslutningen, hvis der sker afgørende ændringer i bibliotekernes måde at virke på.

Analysen konkluderer, at det i løbet af de kommende år må forventes, at cd-mediet vil blive erstattet af digitale medier, og det stiller helt nye krav til indretning af Musikbiblioteket.

Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at foretage en flytning nu, hvor cd-mediet stadig  er det mest traditionelle musikmedie, konkluderer analysen.

Kultur- og socialudvalget træffer en beslutning i sagen på tirsdag.

Oversigt

    Oversigt