Mystiske ildspåsættelser

Natten mellem fredag og lørdag måtte brandvæsenet i Odense rykke ud til Dalumgård Rideklub ved Odense. Der var brand i nogle store halmballer, og en traktor stod faretruende tæt på brandstedet. Det lykkede brandfolkene at begrænse branden, så ilden ikke bredte sig til selve hestestalden. Først ved 11-tiden lørdag formiddag var slukningsarbejdet overstået.

Atter pyromaner på spil ved rideskole

Natten mellem fredag og lørdag måtte brandvæsenet i Odense rykke ud til Dalumgård Rideklub ved Odense. Der var brand i nogle store halmballer, og en traktor stod faretruende tæt på brandstedet. Det lykkedes brandfolkene at begrænse branden, så ilden ikke bredte sig til selve hestestalden. Først ved 11-tiden lørdag formiddag var slukningsarbejdet overstået.
Tonny Mortensen fra Brand- og Beredskabscenter Odense undrer sig over, at det nu er 4. gang inden for et par år, at der har været brande ved rideskolen. Mistanken er, at det er nogle drenge i området, der står bag de farlige pyroman-brande.
Også Odense Politi bekræfter teorien om, at det er unge mennesker i lokalområdet. En eftersøgning er sat igang.
Bestyrelsesmedlem i Dalumgård Rideklub, Frederik Lütken, Morud, er forfærdet over, at der nu igen har været en ildspåsættelse. Lørdag formiddag siger han til TV 2/FYN, at også han gennem længere tid har haft mistanke til en lokal gruppe af unge mennesker.

Oversigt

    Oversigt