Naboprotest mod Svendborgs planer om slamanlæg

Politikerne i Svendborg overvejer at opføre Danmarks største slambehandlingsanlæg. Det skal behandle slammet fra kommunens rensningsanlæg, så det i form af næringsrig kompost let kan bruges til gødning på landmændenes marker. Naboprotester fra 600 borgere har dog fået politikerne til at tøve med at give det endelige grønne lys.

-

Politikerne i Svendborg overvejer at opføre Danmarks største slambehandlingsanlæg. Det skal behandle slammet fra kommunens rensningsanlæg, så det i form af næringsrig kompost let kan bruges til gødning på landmændenes marker.
Naboprotester fra 600 borgere har dog fået politikerne til at tøve med at give det endelige grønne lys.

Naboerne frygter bl.a. lugt- og fluegener fra anlægget, der påtænkes placeret vest for byen i et naturområde ud til sundet. Anlægget har omfang som 13-14 fodboldbaner.

Hedeselskabet har opført en lang række af disse anlæg over en årrække og afviser naboernes frygt. Heller ikke Miljøstyrelsen kender eksempler på driftsmæssige problemer med anlæggene.
Politikerne i Svendborg ventes snarest at tage stilling til projektet.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt