Nærmest undtagelsestilstand i Nyborg Statsfængsel

Nyborg Statsfængsel var mandag i en slags undtagelsestilstand, efter at omkring 100 indsatte søndag aften deltog i et voldsomt oprør. Inventar på fællesarealer blev smadret, og der blev sat ild til et vagtkontor, hvor papirer, computer og andet brændte.

-

Nyborg, mandag /ritzau/

Fangeoprøret er kulminationen på længere tids uoverensstemmelser
mellem de indsatte og personalet om blandt andet adgangen til motionsudstyr og håndvægte.
- Der er ro nu. Der er nærmest undtagelsestilstand, og det betyder, at fangerne er på deres celler, siger fængslets viceinspektør, Torben Mogensen, til Ritzau.
Han holdt mandag formiddag møder med personalet for at
orientere om, hvad der er sket, og der blev indkaldt til nyt
personalemøde igen klokken 14.

- Vi har endnu ikke opgjort skaderne, men det ser voldsomt ud. Et personalekontor er raseret, og inventaret er slået til pindebrænde. I fællesarealerne har de splittet møblerne ad og brugt dem til at barrikadere sig, siger Torben Mogensen.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt