Narkodømt skal for retten

Den 33-årige mand, politiet anholdt torsdag eftermiddag for besiddelse af narko, skal i grundlovsforhør.

En 33-årig mand fra Årslev fremstilles fredag klokken i grundlovsforhør i Retten i Odense med anmodning om varetægtsfængsling.

Den 33-årige er sigtet for at være i besiddelse af ketamin, amfetamin og fantasy - flydende ecstasy - i sin bil.

Stofferne blev fundet i forbindelse med at politiet rettede henvendelse til den 33-årige, der sad nærmest bevidstløs i sin bil på Vestre Stationsvej i Odense.

Politiet ransagede bilen og fandt de pågældende stoffer. Fremstillingen sker på grundlag af, at den 33-årige er tidligere straffet narkokriminalitet og afsoner en dom på 12 år som han havde udgang fra, da han blev anholdt.

Oversigt

    Oversigt