Navnestrid mellem energiselskaber afgjort

Energiselskabet Ewii har tabt en navnestrid til kollegerne i energiselskabet Eniig.

Vestre Landsret har afsagt kendelse i en navnestrid mellem energikoncernerne Ewii og Eniig - og kendelsen er entydig og klar. Den giver nemlig selskabet Eniig ret til fortsat at bruge navnet Eniig, webdomænet Eniig.dk samt koncernens logo.

Det skriver Ewii i en pressemeddelse.

Ewii havde anlagt sagen, fordi koncernen mente at Eniig krænkede Ewiis navn - både i lyd og i design af logo.

Kendelsen ærgrer konstitueret administrerende direktør for Ewii Koncernen, Jens Christian Sørensen:

- Vi har gentagne gange registreret, at kunder har forvekslet de to selskabers navn og logo, at pressen og offentligheden har taget fejl, samt at kendskabsgraden til vores navn er blevet udfordret, siger han i pressemeddelelsen og tilføjer, at selskabet nu vil arbejde hårdere på at fortælle markedet om forskellene på de to selskaber.

Sagen har været særlig principiel, da den har omhandlet to store selskaber i samme branche, der sælger de samme ydelser i et stærkt konkurrencepræget marked.

Sagen kort 

Oversigt

    Oversigt