Nazist idømt 14 dages fængsel for påkørsel

En 31-årig nazist fra gruppen Blood & Honour blev mandag i København idømt 14 dages fængsel for med vilje at have påkørt en antinazist i Tryggelev på Langeland for halvandet år siden.

-

En nazist fra gruppen Blood & Honour blev mandag i København idømt 14 dages fængsel for med vilje at have påkørt en antinazist i Tryggelev på Langeland for halvandet år siden.


Udover 14 dages fængsel blev den 31-årige nazist også frakendt sit kørekørt et år. 


Følte sig chikaneret
Manden har erkendt, at han sidste år påkørte Benny Rindvig fra Langeland med sin bil foran en bagerforretning i Tryggelev på Langeland.  Nazibekæmperen reddede sig med nød og næppe i sikkerhed på en trappe.


Den 31-årige nazist havde følt sig chikaneret af antinazisten gennem flere år, og ville derfor give antinazisten en lærestreg ved at påkøre ham med en bil.


Savede nazihegn ned
Benny Rindvig gjorde sig blandt andet bemærket ved at save hegnet rundt om naziborgen i Kærby ned med en motorsav.


I første omgang blev nazisten sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet i fire uger, men denne sigtelse måtte politiet senere frafalde. Anklagemyndigheden havde krævet 30 dages ubetinget fængsel for påkørslen.

Oversigt

    Oversigt