Nej til farvel-gudstjeneste

Den omstridte præst fra Hesselager, Peter Lidegaard, må ikke holde afskedsgudstjeneste for sine sognebørn. Provsten i Nyborg har sagt nej.

-

Den omstridte præst fra Hesselager, Peter Lidegaard, må ikke holde afskedsgudstjeneste for sine sognebørn. Provsten i Nyborg har sagt nej.

Det var lang tids stridigheder, der i april endte med, at præsten blev overført til en nyoprettet stilling under Fyens Stift. Kirkeministeriet konkluderede efter lang tids undersøgelser, at Peter Lidegaard havde begået en række tjenestelige forseelser.

Ingen fest
Men der er stadig en del sognebørn, som er på den forflyttede præsts side - og de vil gerne tage ordentligt afsked med ham. Men provsten i Nyborg Provsti har sagt nej, skriver Fyens Stiftstidende.

\"Peter Lidegaard er fradømt sit embede. Derfor kan man ikke holde afskedsgudstjeneste for ham. En afskedsgudstjeneste har karakter af en fest\", siger provst Hans Bredmose Simonsen fra Nyborg Provsti til avisen.

Kredsen bag ønsket om en afskedsgudstjeneste vil nu bringe sagen op for biskop og kirkeministeriet.  

Oversigt

    Oversigt