Netsvindlere får frit spil af politiet

Der går lang tid før anmeldelser om svindel og snyderi ved handel på internettet bliver efterforsket. Fyns Politi har ikke mandskab nok til efterforskningen.

Antallet af sager om svindel ved nethandel er stigende i takt med at nethandel bliver mere og mere populært. 

Men hos Fyns Politi kan der gå mange måneder før sagerne bliver efterforsket. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi har et enormt sagspres i Straffelovsafdelingen og dermed rigtig mange sager, som vi ikke har ressourcer til i øjeblikket. Derfor er der sagstyper, som er stærkt nedprioriteret - heriblandt økonomisk kriminalitet, siger Jørgen Andersen fra Lokalpolitiet i Odense til Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt