Nicki Pedersen på vej hjem til Fyn

Verdensstjernen Nicki Pedersen er efterhånden blevet 38 år, men der er stadig fuld gas på fynboens speedwaycykel.

Den fynske speedway-verdensstjerne, den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen, er en af de nominerede til årets publikumspris, der uddeles ved Sportslørdag-showet lørdag den 23. januar.

Særligt glæder han sig over, at det er publikum, der bestemmer hvem der skal have prisen.

- Det synes jeg er dejligt. Det viser lidt, om man er med på landkortet og folk vil stemme på, at man gør det godt. Og det er vi sportsfolk på Fyn selvfølgelig utrolig glade for, siger Nicki Pedersen.

I den kommende sæson skal Nicki Pedersen fortsat køre i den polske liga, ligesom han skal køre i den svenske liga og for Holsted i den danske liga.

Så selv om han er blevet 38 år, er der fuldt program og fuld gas for fynboen.

Og lige det med Fyn, det spiller faktisk en vigtig rolle for Nicki Pedersen.

- Jeg er inkarneret fynbo, ingen tvivl om det. Jeg er på vej hjem til Fyn igen, jeg har boet i England i rigtig mange år. Jeg er inkarneret fynbo og jeg har Fyn med i hjertet, så det er ikke bare det internationale. Fyn er en stor del af mig, fortæller verdensstjernen.

Han glæder sig til Sportslørdag og håber meget på, at han kan vinde publikumsprisen.

- Jeg håber da på, at den går til mig, men jeg er i stor konkurrencen med mine andre kollegaer, så let the best man win, siger Nicki Pedersen med et stort smil.

Nicki Pedersen:

 

 

 

Oversigt

    Oversigt