Nicki Pedersen presset før afgørende DM-finale

Når DM-finalen i speedway afgøres på lørdag er det med en presset forsvarende mester, Nicki Pedersen.

Nicki Pedersen har nemlig kun 11 point i den samlede stilling på fjerdepladsen, hvorimod Hans Andersen på førstepladsen har 14 point.

Nicki Pedersen var præget af en slem skade i første afdeling af DM-serien, og det betød at han blev sat tilbage i klassementet.

I alt fire DM-titler er det blevet til, men den femte vil han også gerne have fingrene i:

- Det er klart, at min fokus i år er på Grand Prix-serien, men jeg vil meget gerne have en femte DM-titel", siger den forsvarende mester, som dog erkender, at det bliver svært.

Fynboen kommer med selvtillid i bagagen. Nicki Pedersen vandt nemlig suverænt VM Grand Prixet i prag i weekenden.

Det bliver dog svært for Nicki Pedersen at vriste førertrøjen af den anden fynbo Hans Andersen, der fører med tre point. Hans Andersen er topmotiveret:

- Jeg ønsker mig brændende den DM-titel. Jeg har ofte været på pallen ved DM, men jeg mangler altså at komme op på det øverste trin", siger Hans Andersen, der som holdkaptajn for fynske Fjelsted får fordel af hjemmebane i den afgørende finale.

Oversigt

    Oversigt