Nicki Pedersen utilfreds med tilbud fra speedway-klub

Fynske Nicki Pedersen er sur over lønnen i et udspil til en ny kontrakt med hans svenske klub, Smederna. Speedway-stjernen betegner Smedernas tilbud som uacceptabelt og truer med et smutte fra klubben.

Ikke råd til mere

- Det er totalt uacceptabelt og mindre end jeg får nu. Bliver det ikke anderledes, er jeg den der er smuttet, siger Nicki Pedersen til Ritzaus Bureau. Han indgik den nuværende, lukrative kontrakt med Smederna efter VM-guldet i 2003.

Selvom han siden har gjort en god figur, vil klubben ikke betale mere: - Vi har tilbudt det, vi kan. Vi ahr ikke råd til at betale lige så meget, som han får nu, siger klubbens sportschef, Christian Löfgren.

Bliver de to parter ikke enige, regner Nicki Pedersen dog med at kunne fortsætte i den svenske liga. Han har fået tilbud fra to andre klubber.

Måske flere nye arbejdsgivere

Nicki Pedersen kan måske se frem til flere klubskifter. Hans polske klub rykker muligvis ned i en række, hvor der ikke må deltage grand-prix-kørere. Og hans kontrakt med Eastbourne i England udløber også.

Han håber at få mere langsigtede kontrakter denne gang, så han ikke skal bruge efterårsmånederne hvert år på at forhandle.

Oversigt

    Oversigt