Niklas fra 9.B: - Jeg vil gerne være min egen chef

Onsdag havde Nordfyns Gymnasium inviteret flere 9. og 10. klasser på besøg til foredrag om iværksætteri.

Nordfyns Gymnasium skriver iværksætteri på skemaet for flere fynske folkeskoler onsdag.

Det er nemlig ikke for tidligt at introducere elever i 9. og 10. klasse for livet som selvstændig ifølge rektor på Nordfyns Gymnasium, Kurt René Eriksen.

- De unge har brug for allerede nu at se, hvor langt man kan komme som iværksætter.

- Jeg mener ikke, det er for tidligt. Det er udmærket, at de i en ret tidlig alder får blik for, hvilke muligheder, de har, fortæller rektoren til TV 2/FYN.

En af eleverne, der lytter på intenst med i gymnasiets aula, er Niklas Schmidt Pedersen fra 9.B på Sletten Skole. Han drømmer nemlig om at være sin egen chef.

- Jeg drømmer om at blive iværksætter og få en virksomhed, jeg kan se udvikle, fortæller han.

 

 

Oversigt

    Oversigt